Ekofisk platform forsat ude af drift
Den platform i det norske Ekofisk felt der mandag blev ramt af et forsyningsskib, er fortsat ude af drift. Dykkere er stadig i gang med at undersøge hvilke skader platformen fik ved sammenstødet med forsyningsskibet Big Orange XVIII.
Lukningen af platformen, der er en såkaldt water injection platform, betyder, at ConocoPhillips hver dag går glip af 23.000 tønder olie, hvilket næsten svarer til 10 procent af den daglige olieproduktion på feltet.
"Vi har ikke noget bud på hvornår produktionen kommer i gang igen. Vi må først afvente en grundig undersøgelse, og derefter en eventuel reparation af platformen", siger en talsmand for ConocoPhillips til Upstream.
Kilde: Upstream