Dystre udsigter for koreanske DSME
KORT NYT: Det store sydkoreanske værft DSME, der blandt andet har bygget Maersk Lines Triple-E containerskibe, der er hårdt ramt af underskud, stor gældsbyrde og en svindelsag, har 3 måneder til at rejse ny kapital. Ellers er det slut.
Til september skal værftet indfri et godt 6 milliarder kroner stort obligationslån. Falder pengene ikke vil DSME blive erklæret konkurs med lukning til følge.
Selvom beløbet set i den store sammenhæng ikke er stort, kan det blive meget vanskeligt for værftet at finde en investor der vil skubbe nye penge i det kriseramte værft.
Kilde: Splash 24-7