Dong Energy får ny licens på Færøerne
Sammen med StatoilHydro, Faroe Petroleum og Atlantic Petroleum er Dong Energy blevet tildelt en ny licens på Færøerne. Den nye færøske licens er for området nordvest beliggende i området nordvest for det britiske Tobermory-gasfund.
Den færøske licens er på 5312 kvadratkilometer og er en af de største licenser, som Dong Energy hidtil er blevet tildelt. I licensen er der intet krav om boring, men samarbejdet vil udmønte sig i 2D-seismiske undersøgelser af området.
Parterne har seks år til at beslutte, om der skal bores en efterforskningsboring. Indtil nu er der kun blevet boret seks efterforskningsboringer ud for Færøernes kyst, og området anses stadig som "uopdaget" med mulighed for store fund.
Dong Energy har en andel på 30 procent af licensen mens Faroe Petroleum og Atlantic Petroleum hver har 10 procent.
Kilde: epn.dk