Dobbelt så mange tankere skrottet i 2017
Tankskibsrederierne satte turbo på skrotningen af gammel tonnage i 4. kvartal i fjor, hvilket førte til, at skrotningen næsten nåede det dobbelte niveau i 2017 i forhold til året før. I alt blev 169 tankskibe af alle typer solgt til skrot i 2017.
De 169 skibe udgjorde 13,2 mio. dwt, viser data fra skrotmæglerfirmaet Ed McIlvaney, skriver TradeWinds. Det er tæt på en fordobling i forhold til de 88 skibe på ialt 5,3 mio. dwt, der blev skrottet i 2016.
Alene i december måned 2017 blev 28 tankskibe hugget op, svarende til 2,4 mio. dwt.
Kilde: Tradewinds