DFDS undersøges af konkurrencemyndighed
Den britiske konkurrencemyndighed, Competition and Markets Authority, har igangsat en undersøgelse af en mulig konkurrenceforvridende aftale mellem DFDS og P&O Ferries på overfarterne mellem Calais og Dover.
Aftalen der blev indgået i maj, havde til formål at forkorte ventetiderne for lastbiler på ruten. Aftalen falde på plads kort tid inden, de to selskaber fik en ny konkurrent i form af Irish Ferries, der ikke er inviteret med i samarbejdet.
Aftalen mellem de to parter betyder, at en lastbil blot kan køre om bord på den først ankommende færge uanset om den har billet til DFDS eller P&O Ferries.
“Vores fokus er altid at forbedre færgetilbuddet til fragtkunder. Med denne nye aftale om at dele kapacitet på Dover-Calais tilbyder vi hurtigere overfart og fleksibilitet i forhold til at lette overbelastning og holde handlen flydende”, sagde Filip Hermann, chef for Kanal-ruterne i DFDS, dengang i en pressemeddedlelse.
Redaktionen