DFDS-skib nr. 13 skal have scrubber
DFDS er godt i gang med det omfattende scrubberinstalleringsprogram, som betyder, at foreløbig 20 af DFDS’ skibe skal have installeret scrubbere for at leve op til de skærpede regler om svovludledning. Nu er turen kommet til Ark Dania, som er skib nr. 13 hos rederiet, der skal have installeret scrubber.
Skibet er i øjeblikket på værftet i Polen for vedligehold, og her benyttes lejligheden til også at få installeret scrubberen, så skibet ikke længere behøver at sejle på den dyre svovlfattige gasolie.
Ark Dania forventes tilbage i drift i løbet af marts måned, hvor Ark Germania så skal på værft til samme eftersyn og scrubberinstallation.
Kilde: DFDS