DFDS kan blive ramt af strejke torsdag
De svenske havnes forhandlinger med de svenske transportarbejdere og de svenske havnearbejdere om en ny kollektiv overenskomst er brudt sammen. Som en konsekvens af det, har fagforeningerne varslet nej til overarbejde og hyring af folk i havnene.
Der er blevet udpeget mæglere, men hvis der ikke bliver fundet en løsning, træder det i kraft i alle svenske havne kl. 00.00 den 27. september.
“Der arbejdes på at finde løsninger, og vi er optimistiske, men hvis varslingen får effekt, kan det også påvirke losning og lastning af vores skibe. Älvsborg ro/ro og DFDS har holdt møde for at planlægge, hvordan situationen skal håndteres, så vi begrænser indvirkningen på vores kunder,” siger Senior Vice President for BU Nordsøen Kell Robdrup.
Kilde: DFDS Update