Delvis fremgang for de danske havne
Der er kommet flere containere ind i de danske havne i årets 3. Kvartal. Det er en stigning på godt tre procent i forhold til 2. kvartal. Faktisk har godsmængden, der er kommet ind i landet via havnene i containere, ikke været højere de sidste fem år.
Overordnet er godsomsætningen på større danske havne steget svagt med 2,5 procent siden 2. kvartal, mens godsomsætningen på færgegods er faldet noget med godt 9 procent. Stigningen i godsomsætning er blandt andet forårsaget af øget omsætning af kul.
Faldet i færgegods kan skyldes nedlæggelsen af Kalundborg-Aarhus ruten. Ruten blev nedlagt i begyndelsen af oktober 2013 og kan altså være med til at forklare, hvorfor tallene for 3. kvartal for godsomsætning på større danske havne er faldet mærkbart.
Med den nogenlunde stabile omsætning fra 2. kvartal til 3. kvartal, et samlet fald på under en procent, kan Danske Havne glæder sig over de svage tegn på vækst, og havnenes centrale rolle i fremgangen synes at fortsætte.
Kilde: Danske Havne