Del Monte vil investere i containerskibe
Ikke alle er lige hurtige på aftrækkeren. Det gælder bl.a. den amerikanske frugtgigant Del Monte. Virksomheden råder ifølge Tradewinds over en flåde på 11 reefer og reefer/ro-ro, men ikke et eneste containerskib. Det rådes der nu bod på.
Del Monte har bestilt hele seks containerskibe i Kina, nærmere bestemt Huangpu Wenchong Yard. De har hver en kapacitet på 1.268 TEU.
Skibene vil, når de fra næste år leveres, erstatte selskabets nuværende flåde på den amerikanske østkyst, hvorfra de skal sejle på faste ruter til Syd- og Centralamerika.
Del Monte oplyser i en pressemeddelelse, at de nye skibe vil være langt mere miljøvenlige end de reefer skibe de erstatter.
Redaktionen