Debat om Ø-færger på Folkemødet
En vigtig del af livet på de danske små-øer er forbindelserne til omverdenen. Emnet er til debat på Folkemødet på Bornholm i dag torsdag 16. juni klokken 16.00, hvor sektorformand Reiner Burgwald fra FOA Søfart deltager i debatpanelet.
Arrangementet, ”De danske små-øer - udfordringer og muligheder”, er kommet i stand gennem et samarbejde mellem FOA Søfart, CO-Sea og PFA Pension, hvor sidstnævnte stiller faciliteter i form af telt til rådighed på havnen i Allinge.
Debat-aktiviteten er arrangeret af CO-Søfarts medlemsorganisation FOA Søfart, og det er sektorformand Reiner Burgwald, der deltager i panelet af debattører sammen med Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland. Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen Danske Småøer og Jan Fritz Hansen, sekretariatschef, Færgesekretariatet.
Det foregår på Allinge Havn i telt G1 PFA Pension, inder- og ydermole tordag 16. Juni klokken 16.00-17.00.
Kilde: CO-Sea