Danske Havnes indstifter ny initiativpris
Danske Havne har udskrevet en konkurrence blandt havnene om at blive modtager af årets initiativpris. Prisen uddeles første gang på Danske Havnes 90 års fødselsdag den 4. december 2007.
Prisen gives til den havn, der har gjort sig bemærket ved at fremhæve havnen som arbejdsplads eller har startet en ny og spændende aktivitet. Målet er at få de gode historier og tiltag frem i lyset.
Havnene bliver en stadig mere aktiv partner i transporten, hvor havnens muligheder for at bidrage til en effektiv og miljøvenlig transportafvikling skal udnyttes endnu bedre. Herudover har havnene en ikke erkendt meget stor betydning for den regionale økonomi og beskæftigelse.
Danske Havne vil med udskrivelse af konkurrencen gerne bidrage til at synliggør og nuancere billedet af havnen og dens aktiviteter.
"Vi vil gerne vise, hvordan havne er gode arbejdspladser, hvor der er udvikling, opfindsomhed og ansvarlighed", skriver Danske Havne i en pressemeddelelse om den nye pris.
Præmien udgør 15.000 kr. som skal bruges til gavn for havnenes ansatte. Vinderen og ikke mindst initiativet offentliggøres ved et pressemøde den 4. december 2007 i København.
Sidste frist for indlevering af forslag er 20. november 2007.
Kilde: Danske Havne