Danske Havne rådgiver om kystfiskeri
Danske Havne tager del i en ny arbejdsgruppe som skal hjælpe fødevareministeren med en plan for fremtidens kystfiskeri.
Den 1. januar 2014 træder en ny kystfiskerordning i kraft. Fiskere, maritime organisationer og erhverv, turisme sektoren og supermarkeder skal komme med anbefalinger til fødevareminister Mette Gjerskov. Over 40 deltager i arbejdet med at sætte en ny retning for dansk kystfiskeri.
De næste møder er som følger:
• Den 27. februar 2013 - Forarbejdning og engros
• Den 28. februar 2013 - Forbrug, afsætning og turisme
• Den 19. marts 2013 - Bæredygtighed, bestandsvurdering og redskaber
• Maj 2013 - Rapport samles og afleveres til fødevareministeren
På første møde blev der gået i dybden med produktudvikling og markedsføring. Det der ønskes, er at opnå bedre viden om afsætning, forbrugertrends samt et tættere samarbejde med turismeerhvervet. Mødets resultater evalueres inden næste møde.
Søren Brink, havnefoged i Hundested Havn, repræsenterer Danske Havne i arbejdsgruppen.
Kilde: Danske Havne
Læs flere fiskerinyheder - klik HER