Danmark vil skabe grønne korridorer
Danmark vil sammen med 17 lande fra 2026 skabe seks grønne korridorer på verdenshavene, hvor det vil være muligt at sejle mellem verdensdelene ved hjælp af alternative brændstoffer. Forslaget er netop fremlagt på COP26 i Glasgow.
Det langsigtede mål er at opskalere aktiviteten og have flere og længere korridorer i drift inden 2030 - plus flere skibe i korridorerne.
Ud over Danmark er Australien, Belgien, Canada, Chile, Costa Rica, Frankrig, Tyskland, Japan, Marshalløerne, Norge, Sverige, USA og Storbritannien med til at lancere de grønne korridorer.
"At bygge nul-emission korridorer kan accelerere investeringerne i produktion af nul-emissions brændstoffer på landsiden”, slår initiativtagerne bl.a. fast.
Redaktionen