Danmark i top som flagstat
Lige som i de seneste opgørelser scorer Danmark som flagstat det maksimale antal points i den årlige opgørelse ”Flag State Performance Table 2014/2015”, som den internationale rederiorganisation International Chamber of Shipping (ICS) publicerer.
Kun 11 flagstater har opnået den bedst mulige vurdering. Der måles på blandt andet på sikkerhed til søs, arbejdsforhold, miljøhensyn samt flagstaternes engagement i forhold til IMO’s arbejde og deres implementering af internationale konventioner.
De andre lande, der lige som Danmark topper listen, er Frankrig, Grækenland, Isle of Man, Japan, Liberia, Marshalløerne, Holland, Korea, Rusland og Storbritannien.
Kilde: Danmarks Rederiforening