Danmark afkræves svar efter ildkamp
Nyt pres på Danmark for at forklare sig i sagen om den ildkamp den 25. november mellem frømænd fra den danske fregat Esbern Snare, og ni formodede pirater. En ildkamp der endte med at fire pirater blev dræbt, en forsvandt og fire blev taget til fange.
Det seneste krav om, at Danmark offentliggør flere oplysninger om de hændelser der førte til ildkampen, og den våbenmagt de danske styrker anvendte, kommer fra en tidligere direktør i the Nigerian Maritime Administration and Safety Agency (NIMASA),
Den tidligere direktør, der ikke står frem med navn, siger i et interview med den nigerianske avis Nigerian Tribune:
” Det er vigtigt at skudepisoden med det danske krigsskib bliver efterforsket, for i international skibsfart skal der være et nødopkald fra et skib, før noget krigsskib kan fastslå, at et skib er under angreb. Jeg er kaptajn og har haft kommandoen over skibe i årevis. På alle skib er der en knap, der trykkes på, når et fartøj er under angreb”.
”I tilfældet med det danske krigsskib blev der ikke foretaget et nødkald. Den danske forklaring lyder, at dens styrker affyrede advarselsskud, hvorefter der blev skudt tilbage - inden de reagerede med overlegen ildkraft. Det skal undersøges for at bekræfte, om de mennesker, der blev skudt på - i virkelig var pirater”, siger den forhenværende direktør.
Læs artiklen i Nigerian Tribune HER
Redaktionen