Danish Maritime Fair melder alt udsolgt
Den internationale maritime messe Danish Maritime Fair - der afholdes i København fra 25. – 27. oktober - melder nu om alt udsolgt. Samtlige konferencerum er booket, og endelig er den store netværksmiddag onsdag aften også udsolgt.
Det bliver en spændende messe i år, da der har været brugt væsentlige ressourcer på at konceptudvikle og styrke messens unikke profil. Exhibition Manager Jakob le Fevre siger:
”I 2014 havde vi mindre end 7 måneder til at opbygge messen, vi kunne godt få afsat standene men vi nåede ikke meget andet. I 2015 havde vi de strategiske partnerskaber på plads, men vi var flyttet til et nyt sted med logistiske udfordringer og timingen var særdeles uheldig , da Danish Maritime Days var placeret i den uge hvor Danfish i Ålborg også blev afviklet. I år har vi haft en rigtig god og konstruktiv dialog med både udstillere og partnere, vi har lyttet til det feedback der er kommet ind og vi har fokuseret på messens overordnede tema ”It´s all about relations” dvs. en opbygning der faciliterer dialog og kommunikation og masser af relevante og spændende events af både faglig og social karakter.” Messen kan i år præsentere 230 udstillere. det højeste antal nogensinde (du kan se en komplet liste HER)
Dertil kommer 4 nationale pavilloner fra Tyskland, Holland, Sverige og Finland, en Blue Career Lounge med 10 maritime uddannelsesinstitutioner, Shipowners Lounge arrangeret af Danmarks Rederiforening i samarbejde med en lang række af Danmarks største rederier og mere end 30 events, workshops og konferencer med Danish Maritime Technology Conference, arrangeret af Danske Maritime, som messens flagskib. Deltagelse i Danish Maritime Technology Conference er gratis, men forudsætter forudgående tilmelding (KLIK HER) Danish Maritime Fair har I år et stort antal udenlandske udstillere og hvis man nærstuderer besøgstilmeldingen, er det en trend der afspejler sig her. Hele 25% af de registrerede besøgende (per 18-10-2016) er fra udlandet og der er nu registreret besøgende fra over 50 forskellige lande. Exhibition Manager Jakob le Fevre uddyber ”Vi har været helt nede og kigge på de enkelte registreringer og jeg vurderer at de ser meget valide ud. Vi får delegationer fra Kina, Hong Kong, Indien, Japan, Polen, Kenya, Singapore og USA og vi har øget antallet markant fra de lande som arrangerer pavilloner.” Messen er åben alle dage fra 09:00 – 17:00 og der er shuttlebusser fra Københavns Hovedbanegård (ved DGI byen) ca. hvert 20. minut. Besøgs-tilmelding er åben helt frem til afviklingen af messen og prisen er 150 kr. + moms for adgang alle tre dage. Se mere på www.danishmaritimefair.dk