COVID-19 krisen rammer krydstogtskibe
Frygt for spredning af COVID-19 virussen får stadig flere havne til at afvise krydstogtskibe ved de mindste tegn på, at der kan befinde sig smittede om bord. Samtidig er det første krydstogtskib taget ud af drift med henvisning til, at COVID-19 krisen har taget luften ud af krydstogtmarkedet.
Arkivfoto.
I sidste uge blev MSC Meraviglia nægtet anløb i tre havne i Caribien, fordi et besætningsmedlem havde influenza. Costa Favolosa blev nægtet anløb på Jomfruøerne, fordi de lokale myndigheder var bekymret over antallet af italienske passagerer om bord, og Voyager of the Seas blev forment anløb i Ny Kaledonien, men henvisning til, at flere besætningsmedlemmer havde influenza-lignende symptomer.
Som det første krydstogtrederi har amerikanske Bahamas Paradise Cruise Line valgt at trække det 53.000 GT store Grand Classica ud af drift i 3 måneder, med henvisning til den lave efterspørgsel på krydstogtrejser.
Rederiet driver krydstogter mellem Florida og Bahamas.
Kilde: Tradewinds