Concordia-ofres advokater anklager ejere
De advokater der repræsenterer familierne til de 32 mennesker, der omkom i forbindelse med Costa Concordia forlis ud for klippeøen Giglio den 13. januar i år, retter ikke kun en sønderlemmende kritik mod skibets kaptajn, men også mod krydstogtskibets ejer.
”Dødsfaldene var ikke forårsaget af kaptajn Schettino, de var forårsaget af selskabet og forsømmeligheder i deres praksis og sikkerhedsprocedurer. Der var ikke grund til at nogen skulle dø”, sagde Peter Ronai, advokat for ofrenes familier, mandag ved det første af en række retsmøder der skal klarlægge årsagen til ulykken.
Costa Concordias kaptajn Francesco Schettino har erkendt, at han begik flere fejl i forbindelse med ulykken, men at de skyldtes, at han blev distraheret. Kaptajn indrømmer dog, at han ikke handlede beslutsomt nok.
”Det var et banalt uheld, hvor der skete et nedbrud i samspillet mellem mennesker. Det skabte misforståelser, og det er derfor, at der er så meget vrede”, siger Francesco Schettino.
Schettino langer dog samtidig ud efter krydstogtskibets ejer, Costa Cruises, for uretfærdig fyring efter ulykken.
Kaptajnen, der fortalte at han konstant tænker på ofrene for ulykken, står over for anklager for manddrab og for at have forladt sit skib, da det endnu kunne reddes. Flere andre officerer og ansatte i rederiet er sigtet i sagen.
Kilde. kristeligtdagblad.dk