Coaster fri af grunden i det sydlige Lillebælt
KORT NYT: Coasteren Darwin, der sent lørdag eftermiddag gik på grund ud for Årø, blev tirsdag formiddag trukket fri af grunden af slæbebåden Baltsund, tilhørende Svendborg Bugser. Coasteren er nu på vej til Kolding hvortil den ventes kl. 15.
Der er ingen meldinger om udslip i forbindelse med, at coasteren blev trukket af grunden.
Coasteren var på vej fra Hamborg til Kolding, da den gik på grund i det snævre sejlløb, hvor der før har været en række grundstødninger.
Redaktionen