CMA CGM vil spare en milliard dollar
Frankrigs CMA CGM, verdens tredjestørste containerrederi, rapporterede fredag et nettotab i første kvartal på 100 millioner dollar, sammenlignet med et overskud på 406 millioner dollar i samme periode sidste år. Selskabet har derfor bebudet besparelser på en milliard dollar.
”I et meget vanskeligt miljø, har vi i første kvartal registreret en stigning i mængder over gennemsnittet på markedet, og samtidig opretholdt en positiv grundlæggende EBIT-margin. Vi vil fortsætte vores strenge finansielle disciplin, herunder gennemførelsen af en væsentlig reduktion af omkostningerne”, siger næstformand Rodolphe Saade.
Det Marseille-baserede selskab er i færd med at erhverve Singapores Neptune Orient Lines (NOL) for 2,4 milliarder dollar, den største handel i rederiets historie. I sidste måned annoncerede man en alliance om global fartøjsdeling med tre asiatiske rederier.
Driftsoverskuddet faldt til tre millioner dollar, også fra millioner 406 millioner for et år siden, mens salget faldt med 15,3 procent til 3,4 milliarder dollar. Øgede mængder, der steg 2,9 procent, og et uspecificeret fald i enhedsomkostninger opvejer delvist de svage fragtrater, så overskudsgraden ender på 0,1 procent.
Gruppen sagde, at man planlægger at lancere et 18-måneders program senere i år for at sænke sine omkostninger med en milliard dollar. En talsmand afviste at give detaljer, hvilke foranstaltninger der kommer på tale. CMA CGMs omkostninger var i 2015 på 14,4 milliarder dollar.
CMA CGM øgede mængderne med 2,9 procent i løbet af årets første kvartal, til 3,2 millioner TEU. Det var en del mere end det globale markeds samlede vækst, der endte på 1,2 procent.
Kilde: CMA CGM