CMA CGM moderniserer sin NEMO service
I slutningen af november omlægger CMA CGM sin service mellem Nordeuropa, Middelhavet og Oceanien. Ruten, der drives i samarbejde med Hapag Lloyd, vil fremover blive markedsført under navnet NEW NEMO
De to rederier indsætter sammenlagt 12 moderne 2800 TEU containerskibe på ruten, hvoraf seks fra CMA CGM.
Den 84-dage lange tur-retur sejlads vil omfatte: Tilbury / Hamburg / Rotterdam / Le Havre / La Spezia / Damietta / Fremantle / Melbourne SB / Sydney / Brisbane / Melbourne NB / Adelaide / Singapore / Port Kelang / Chennai / Colombo / Damietta / Malta / La Spezia og tilbage til Tilbury.
"Den moderniserede NEMO service giver os mulighed for at rationalisere vores regionale dækning på dette ekspanderende marked, med kald i de fem store australske havne i Fremantle, Melbourne, Sydney, Brisbane og Adelaide", siger Jean-François Guittet, CMA CGMs Senior Vice President Afrika, Oceanien og Det Indiske Ocean Lines.
New Zealand vil fortsat blive betjent direkte af CMA CGM PAD service (Panama direkte).
Det første skib der indsættes på NEW NEMO bliver CMA CGM Galilée der i slutningen af november afgår fra det nordlige Europa.
Kilde: CNA CGM