Clipper tavs om Norden rygter
KORT NYT: Det danske rederi Clipper forholder sig tavs til rygter om, at de fire handysize bulkskibe som rederiet Norden onsdag meddelte, at man havde solgt med et tab på 18 millioner kroner, skulle være på vej til Clipper.
Ifølge mæglere skulle Frank Jensens Clipper have overtaget skibene for 6,3 millioner dollar stykket. Peter Norborg, administrerende direktør for Clipper Group, har afvist at kommentere på rygtet, da han blev kontaktet af TradeWinds i dag.
Norden meddelte onsdag, at rederiet havde solgt de 32.000-dwt Nord Hongkong, Nord Houston, Nord London og Nord Vancouver, der alle er bygget i 2011.
Nordens salg af de fire handysize skibe, var det andet fra rederiet på kort tid, da rederiet for knap en uge siden solgte fire post-panamaxes.
Kilde:TradeWinds