Clipper slutter op om klimainitiativ
Clipper Group har valgt at støtte op om Danmarks Rederiforenings nyudviklede site, navigatingresponsibly.dk, der skal være med til at fremme skibsfartens løsninger på miljø- og klimaproblemerne.
Clipper Groups softwareløsning til vessel performance, COACH, er således nu med på sitet, hvor det indgår under klima, som en af flere cases. Når tæt på 90 procent af godset på verdensplan bliver transporteret til søs, har skibsfarten en indflydelse på CO2-niveauet og på klimaet til trods for, at skibsfart er den mest energieffektive transportform.
Danmarks Rederiforening har samlet data om brændstofforbruget fra sine medlemmer siden 2008. Danske rederier har i den periode holdt deres CO2-emissioner på et konstant niveau til trods for, at der i perioden har været en betydelig vækst i den danske handelsflådes størrelse. Det har været muligt, fordi der hele tiden har været fokus på at finde ud af, hvordan man kunne forbedre effektiviteten.
COACH er blevet valgt som et best-practice eksempel for sin brug af data til at forbedre skibenes performance og optimering til søs.
COACH er nu installeret på mere end 325 skibe over hele verden og servicerer cirka 20 rederier og operatører.
For flere oplysninger om COACH, se HER
Kilde: Clipper Group