Christian Hassel ud af Nordic Shipholding
KORT NYT: Christian Hassel forlader sin stilling som Chief Financial Officer (CFO) i Nordic Shipholding A/S med udgangen af april 2013 og udtræder i forbindelse hermed af direktionen i selskabet med udgangen af oktober 2012.
Fratrædelsen sker som led i den indgåede managementaftale med Tankers Inc. om den daglige ledelse og administration af Nordic Shipholding A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 8/2012 offentliggjort den 9. juli 2012.
Christian Hassel vil i en overgangsperiode stå til rådighed for selskabet i begrænset omfang.
Selskabets direktion består herefter af administrerende direktør Thomas Andersen.
Kilde: Nordic Shipholding A/S