Bunker kunder søger væk fra Singapore
På trods af forsikringer fra The Maritime and Port Authority of Singapore og Singapore Shipping Association om, at OW Bunkers kollaps kun har minimal betydning for bunkermarkedet i Singapore, er de første skibsredere begyndt at se sig om efter alternativer.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har bunkermarkedet i Hong Kong oplevet en stigning i henvendelserne på 20 procent i ugens løb. Også andre asiatiske markeder har mærket en stigning.
Samtidig med at nervøsiteten spreder sig i markedet ligger bunkerprisen nu på det højeste niveau i to år - presset op af øgede kreditomkostninger. På et marked kendetegnet ved store volumener og små marginaler er især de mindre selskaber sårbare overfor øgede kreditomkostninger der hurtigt æder marginalfortjenesten op.
Dertil kommer så de mange direkte og afledte tab på OW Bunker konkursen der forsat ruller ind i en lind strøm.
Kilde: worldenergynews.com