Bornholmslinjen vil ændre lørdagsafgange
Når Bornholmslinjen starter sejladsen1. september bliver sidste lørdagsafgang til og fra Ystad sandsynligvis flyttet. I Bornholmslinjens foreløbige sejlplan er sidste afgang fra Rønne klokken 14.30 og 16.30 fra Ystad. I dag sejles fra Rønne 18.30 og Ystad 20.30. Den foreløbige fartplan kan dog ændres.
”Som jeg har forstået det, så bliver det ikke noget problem at ændre en afgang. Den kan ændres, når det engang bliver behandlet i Trafikkontaktråde”, siger formand for Bornholms Idrætsråd, Kai Dahl Andersen, til TV2/Bornholm.
Bornholmslinjen mødtes i dag med DGI Bornholm, DBU Bornholm og Bornholms Idrætsråd om samarbejdet efter 1. september, når Bornholmslinjen( Molslinjen) overtager driften af færgeruterne til og fra Bornholm. Et af punkterne handlede om den sidste afgang om lørdagen.
Der blev også drøftet andre emner på mødet, hvilke ønsker de fire parter dog ikke at udtale sig om. Deltagerne skal på et tidspunkt mødes igen, datoen er endnu ikke fastsat.
Kilde: TV2/Bornholm