Bødestraf for ikke at afhente containere
KORT NYT: Det kommer fremover til at koste en bøde på 100 dollar per dag, hvis ikke man sørger for at hente sin container i havnene Los Angeles og Long Beach, seneste en uge efter at de er meldt klar til afhentning i den pågældende havn.
I øjeblikket venter 40.400 containere på at blive afhentet, hvilket er med til at skabe kapacitetsproblemer i havnene.
Lige nu venter 82 containerskibe på at få plads i en af de to havne. Antallet af skibe der venter drivende ud for kysten er nu så store, at de amerikanske myndigheder nu anviser ventepladser så langt som 150 sømil fra kysten
Redaktionen