Blue Water leverer motor til krydstogtskib
Blue Water Shipping i Miami har i samarbejde Shill Distribution Services og Tri-Esco arrangeret transporten af en motor til krydstogtskibet ”Carnival Legend”.
Det drejer sig om en CAT3512c motor, der vejer cirka 15.000 kilo, som blev transporteret fra Lafayette til Freeport i Bahamas, hvor skibsværftet Grand Bahama ligger.
De toldrelaterede opgaver blev klaret af Freeport Ship Services, der er en partner fra Cruise & Marine Logistic Network. Dette netværk er specialiseret i logistik til krydstogtindustrien og leverer serviceydelser såsom sø- og landtransport til skibene. Blue Water Shipping var med til at stifte netværket.
Kilde: Blue Water Shipping