Benita tæt på at være tømt for brændstof
Den 44.000 DWT store bulkcarrier MV Benita, der i sidste uge stødt hårdt på grund ud for Mauritius efter at der opstod slagsmål i maskinrummet, er ved at være tømt for brændstof. Brændstoffet er pumpet over i store beholdere, der derefter er løftet i land af en helikopter.
Der vil dog gå endnu et stykke tid inden bjærgningsselskabet, Five Oceans Salvage, vil gøre forsøg på at trække fragtskibet fri af klippegrunden, da der er slået hul på flere af skibets ballasttanke.
Bulkcarrieren gik på grund efter et slagsmål i maskinrummet der endte med, at maskinmesteren - der startede slagsmålet - barrikaderede sig i maskinrummet og ødelagde så meget af udstyret, at skibet mistede sin fremdrift.
Skibets forsikringsselskab, The London Club, hævder at maskinmesterens adfærd var medicinsk begrundet, et spørgsmål der givetvis vil blive oprullet ved en senere retssag.
Maskinmesteren er fængslet, mens en maskinist der kom alvorligt til skade under slagsmålet, er udskrevet fra hospitalet.
Efter grundstødningen løb der er en brændstof ud fra skibets tanke, men udslippet er nu stoppet.
Kilde: Five Oceans Salvage