Bendt Bendtsen afviser kritik af dobbeltrolle
Det nuværende medlem af EU-parlamentet, tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen afviser nu konklusionerne i en ny rapport der slår fast, at Bendtsen er blandt de 10 medlemmer af EU-parlamentet der har de mest bekymrende bijobs
Undersøgelsen, der er gennemført af Corporate Europe Observatory, konstaterer, at Bendt Bendtsen er medlem af udvalg i EU-parlamentet, der har stor indflydelse på de vilkår, de virksomheder han sidder i bestyrelsen for er underlagt.
Som eksempler nævnes, at Bendtsen er stedfortræder i udvalget for international handel samtidig med at han sidder i bestyrelsen for flere shippingvirksomheder.
Men Bendtsen afviser blankt kritikken som noget vrøvl,
”Der er intet at komme efter. Mange politikere går efterhånden rundt i en osteklokke, så jeg kan ikke se, at det er et problem, at jeg har job ved siden af”, siger Bendt Bendtsen til dagbladet Politiken
”Jeg mener faktisk, at jeg bliver en bedre politiker af at vide, hvad der foregår i det private erhvervsliv”, siger Bendtsen til avisen.
Kilde: Politiken