Australien sender hjælp til Solomonøerne
Australien kaster sig nu ind i kampen for at forhindre, at sivende brændstof fra den grundstødte bulker Solomon Trader udvikler sig til en miljøkatastrofe, i et UNESCO World Heritage område ved Salomonøerne i Stillehavet.
Den australske udenrigsminister Marise Payne siger at Australien vil sende skibe, udstyr og eksperter til Solomonøerne for at bistå de lokale myndigheder med at forhindre, at grundstødningen udvikler sig til en miljøkatastrofe,
75 tons brændstof er allerede lækket fra det i Hong Kong registrerede fragtskib, og yderligere 600 tons menes at befinde sig i skibets tanke.
Solomon Trader, der er ejet af King Trader i Hong Kon og er på 74.000 DWT, har en last bestående af bauxit.
Det er de lokale myndigheder der har bedt Australien om assistance, da hverken skibets ejer eller forsikringsselskab gør en nævneværdig indsats for at redde situationen.
Redaktionen