Asien-Europa rater fortsætter fald
KORT NYT: Spotraterne for transport af en tyvefodscontainer, TEU, mellem Asien og Europa fortsatte i den forløbne uge med at falde. Den seneste opgørelse fra Shanghai Shipping Exchanges SCFI-indeks viser at raterne faldt med 4,5 procent til 533 dollar pr. TEU på ruten.
Raterne er dermed faldet med 62,5 procent siden den seneste top på 1423 dollar i marts. Det er trettende uge i træk indekset viser fald.
Samlet dykkede det totale SCFI-indeks med 2,7 procent til 954,80 point. Udviklingen skyldes fald på henholdsvis 1,6 procent for fragt fra Asien til Middelhavet, 3,5 procent mellem Asien og den amerikanske vestkyst samt 2,3 procent på Asien og den amerikanske østkyst.
Kilde: nordnet.se