APM Terminals klar med Charleston-plan
Havnearbejdernes fagforening - International Longshoremens Association - er tæt på at indgå en aftale med de statslige havnemyndigheder i South Carolina og APM Terminals der sikrer, at Maersk Line alligevel ikke forlader havnen i Charleston.
Ifølge den midlertidige topchef for havnemyndighederne, John Hassell, er parterne blevet enige om omkostningsbesparelser for Maersk Line, der har været nødt til at betale gebyrer til havnen, da den ikke har levet op til de fragtvolumener, der var tegnet for i kontrakten. I næste uge vil det nye forslag blive præsenteret for Maersk Line i Charlotte. Det skriver netavisen The Post and Courier Charleston.
Siden Maersk Line i december sidste år bebudede, at det vil trække sig fuldstændig fra at bruge Charleston i South Carolina som anløbshavn ved udgangen af 2010, har der lokalt været arbejdet hårdt for at fastholde rederiets anløb i Charleston, da Maersk Line er den største enkeltkunde med omkring 20 pct. af havnens containertrafik.
Kilde: euroinvestor.dk