Amorella passagerer får kompensation
Søndag eftermiddag forlod Viking Lines færge Amorella Mariehamn for at sejle på værft i Raumo i Finland efter grundstødningen lørdag. Passagererne der var med færgen får tilbudt kompensation. Viking Line regner med at kunne tørlægge skibet i dag for senere at påbegynde reparationen.
”Det er for tidigt at sige, hvor lang tid reparationen tager, men vi regner med mindst mandag og tirsdag”, siger Viking Lines direktør Tony Öhman.
Planen er at have Amorella tillbage i drift fra onsdag morgen, ifølge informationschef Johanna Boijer-Svahnström. Skibet gik lørdag eftermiddag på grund og slog hul i en ballasttank efter et strømsvigt. Der var over 2.000 passagerer og besætningsmedlemmer om bord.
I løbet af søndagen arbejdede Viking Lines personale med at kontakte både kunder som har booket rejser mandag og tirsdag samt de passagerer, der var ombord under grundstødningen. De, der var ombord vil få kompensation.
”De får en ny rejse, siger Viking Lines vd Mikael Backman.
De som skulle sejle med Amorella i dag og i morgen bookes om til andre af rederiets skibe, kan rejse en anden dag eller få pengene tilbage.
”Der findes mange alternativer”, siger Mikael Backman.
Viking Lines færger mellem Sverige og Finland søges af mange rejsende, der tager turen frem og tilbage fordi restauranter, drikkevarer og andre indkøb er billigere end i de to lande. Færgerne bringer også mange til Ålandsøerne, hvor tingene også er billigere.
Kilde: Ålandstidningen