Amerikansk havnestrejke dyr for Mærsk
A.P. Møller – Mærsk vil blive dobbelt ramt, hvis den truende havnestrejke i USA bliver en realitet, da en strejke både vil ramme Maersk Line og Gruppens havneselskab APM Terminals, der driver syv havne i USA.
”Det grundlæggende budskab er, at den her situation bør løses ved, at der kommer gang i nogle realitetsforhandlinger. Det er vigtigt at undgå en strejke, som ville være aldeles ødelæggende for alting”, siger Erik Eisenberg, kommunikationsdirektør i APM Terminals, til Ritzau Finans.
Maersk Line er også bekymret.
”Vi vil få en kæmpe ekstraomkostning til at opmagasinere lasten et eller andet sted på vejen eller have ekstra skibe i vandet, fordi de skal ligge og vente på at komme til kaj”, siger Lars Mikael Jensen, chef for Maersk Lines ruter mellem Asien og Europa, og dermed ikke direkte impliceret, til nyhedsbureauet..
Kilde: sydinvest.dk