Alle containere fjernet fra TS Taipei
Alle containere på TS Taipei er nu fjernet fra det strandede skib. De containere, der indeholdt farlige stoffer, var allerede blevet løftet af skibet og yderligere 101 containere på skibets forreste dæk var også blevet fjernet.
Efter at arbejdere fjernede 22 containere fra agterdækket af skibet den 4. april var der kun 19 containere tilbage. Når alle containere er væk, vil man kunne fremskynde processen med at rydde op i området der er ramt af olieforureningen. Det skriver Taiwanese Maritime and Port Bureau.
Luftbilleder har vist, at olielækagen er stort set er inddæmmet, men der mangler stadig et stort stykke arbejde med at få renset hele det berørte område.
I alt er 2.430 liter lækket olie blev indsamlet den 4. april. Environmental Protection Administration (EPA)
forventer, at oprensningen efter forureningen fra skibet kan afsluttes i løbet af to måneder.
Skibet gik på grund den 10 marts i hårdt vejr. En helikopter styrtede ned under forsøg på at redde besætningen og to personer omkom. Hele besætningen på 21 personer blev reddet i god behold. Skibet er efterfølgende næsten brækket over.
Kilde: Vesseltracker