Abu Sayyaf løslader 10 tilfangetagne søfolk
Den militante islamistiske gruppe Abu Sayyaf, der opererer fra baser i den sydlige del af Filippinerne, har løsladt 10 søfolk der blev taget som gidsler i forbindelse med et angreb på en slæbebåd i sidste måned.
Ifølge de filippinske myndigheder ske løsladelsen uden at der blev udbetalt en løsesum. Abu Sayyaf har ellers offentliggjort, at gruppen krævede 1 million dollar i løsesum for de 10 søfolk fra slæbebåden Brahma 12.
"Frigivelsen er resultatet af et tæt sammenarbejde mellem de militære myndigheder i Indonesien og Filippinerne”, oplyser en pensioneret indonesisk general Kivlan Zein, der har stået i spidsen for forhandlingerne.
Kilde: Tradewinds