Åbent brev om Svendborg Havn

Den 28. august skal Svendborg byråd tage stilling til, om havnen skal lukkes og omdannes til et bolig- og forretningsområde, eller om den skal fortsætte som erhvervshavn. Vi håber, I stemmer for at bevare Svendborg Havn som erhvervshavn og dermed sikrer, at et stort antal arbejdspladser, der betyder meget for hele Sydfyn, bliver bibeholdt.

Hvis I vælger den såkaldte ”maritime byhavn”, som på længere sigt vil lukke erhvervshavnen, lukker I reelt en række havnevirksomheder med mere end 100 ansatte. Men ikke nok med det, I fjerner også levebrødet for lokale underleverandører og servicevirksomheder, der givetvis tæller lige så mange ansatte. Mange

gode lokale arbejdspladser risikerer at gå tabt.

Samtidig mister Svendborg det havnemiljø og den kultur og dynamik, der har været på havnen i flere hundrede år.

Vores appel til jer er, at I i stedet satser på en løsning, der sikrer en effektivt selvdrevet havn i kombination med et godt bymiljø.

Det vil ikke blot være urimeligt og erhvervsfjendtligt bare at nedlægge den aktive havn, og samtidigt true de eksisterende virksomheder med, at deres miljøtilladelser ikke bliver fornyet. Det sender også et uheldigt signal til erhvervslivet på hele Syd- og Midtfyn, og så kan det vise sig at være ulovligt, som det for nylig er beskrevet i Dagbladet Børsen og Fyns Amts Avis.

Et enigt Folketing vedtog i foråret 2012 en ny havnelov, som gælder for alle danske havne. Loven siger: ”Havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan havnen udleje dem til andre formål.” (§6, stk 2).

Svendborg Havn styres af kommunalbestyrelsen. Hvis I som kommunalbestyrelse vedtager en plan om at omdanne erhvervshavnen til en byhavn, risikerer I dermed at overtræde havneloven. Der er flere grunde til, at havneloven beskytter havnearealerne.

• For det første er havnevirksomhederne fuldstændig afhængige af at ligge på en havn, fordi de skal have adgang til søtransport. Havnevirksomheder kan derfor ikke flyttes til en placering længere inde i landet. Hvis havnearealerne i Svendborg forsvinder, så forsvinder havnevirksomhederne og dermed de mange arbejdspladser også fra kommunen.

• For det andet har en erhvervshavn som regel også en betydning, som rækker langt ud over den by og den kommune, der ejer havnen. I Svendborg Havns tilfælde er f.eks. landbruget på hele Midt- og Sydfyn afhængig af foderstofkoncernen FAF/DLGs anlæg på havnen. Det vil blive dyrt for landmændene, hvis havnen lukkes. Svendborg er desuden en trafikhavn og hjemsted for flere mindre rederier. Havnen har altså en vigtig funktion og betydning, og udviklingen af den er mere og andet end blot byudvikling.

• For det tredje har samfundet overordnet en interesse i at den vigtige infrastruktur, som en havn udgør.

En havn er først og fremmest beregnet til erhvervsformål - ikke til boliger. Hvis en erhvervshavn omdannes til noget andet, bliver den aldrig erhvervshavn igen. Opfordringen fra DI Fyn og Danske Havnevirksomheder er derfor: tænk jeg om en ekstra gang, kære byrådsmedlemmer. Lad være med at vælge den maritime byhavn og lukke den største erhvervshavn på Sydfyn og dens velfungerende virksomheder.

Der må kunne findes en løsning, som både overholder havneloven, og som sikrer en udvikling af de arealer på Svendborg havn, der i dag ikke kan lejes ud til havnevirksomheder. De ledige arealer kan f.eks. overgå til kultur og lettere erhverv, som er foreneligt med de eksisterende virksomheder på havnen. Mens de arealer, der i dag er lejet ud til velfungerende havnevirksomheder, forbliver erhvervshavn, og de støjfølsomme boliger helt udgår af planen.

På den måde kan man sikre en udvikling til gavn for alle i Svendborg og omegn. Det vil være den rigtige – og lovlige – vej at gå for Svendborg Havn.

Klaus G. Andersen, formand for Danske Havnevirksomheder & Søren K. Vilby, formand for DI Fyn.