303 ramt af virus på krydstogtskib
For anden gang på en uge, har Royal Caribbean måttet opleve et udbrud af norovirus på et af deres krydstogtskibe. Ud af de 3.050 passagerer ombord på Explorer of the Seas, er 281 ramt af sygdommen. 22 besætningsmedlemmer har også norovirus symptomer.
Explorer of the Seas er i øjeblikket på et 10 dages krydstogt, der startede fra Cape Liberty Cruise Port i New Jersey den 21. januar 2014 med stop i havnene i Labadee, Haiti, San Juan, Puerto Rico, St. Thomas, De Amerikanske Jomfruøer og Philipsburg, St. Maarten
Et planlagt stop i Haiti lørdag blev aflyst og Explorer of the Seas sejlede direkte til San Juan i Puerto Rico, hvor det har gennemgået en omfattende desinfektion.
Så sent som i sidste uge blev 66 passagerer og besætningsmedlemmer syge på et andet Royal Caribbean skib, Majesty of the Seas, på et fire dages krydstogt til Key West og Bahamas.
De fremherskende symptomer på norovirus er diarré og opkastning og kan vare op til 72 timer. Sygdommen spredes nemt i områder, hvor mange mennesker er begrænset på et meget lille område, såsom krydstogtskibe, klasseværelser, sovesale og lignende.
Kilde: CruiseFever