13 store containere tabt ud for Durban
KORT NYT: Den internationale skibstrafik advares nu mod tretten 40 fods containere, der er skyllet overbold fra containerskibet MSC Chloe, 22 sømil ud for den sydafrikanske havn Durban. Skibstrafikken opfordres til at holde skarpt udkig i farvandet.
Containerne blev skyllet over bord i sidste uge, da containerskibet - der drev mens det ventede på at få kajplads i Durban - blev ramt af nogle meget store bølger, der gav skibet en slagside på op mod 30 grader.
Yderligere 25 containere blev skadet, men blev ikke skyllet over bord.
Redaktionen