Vestas ændrer meddelelsespolitik
Fra i dag, den 14. september, ændrer Vestas grænsen for vindmølle- og serviceordrer, der offentliggøres til markedet via selskabsmeddelelser, til henholdsvis 300 MW og 300 millioner EUR fra henholdsvis 200 MW og derover og 200 millioner og derover for faste og ubetingede ordrer været
”Som en del af den årlige gennemgang af selskabets kommunikationspolitik er den hidtige grænse blevet evalueret og ud fra observation af den faktiske kurspåvirkning, som har kunnet observeres fra offentliggjorte ordrer, har Vestas vurderet, at det er hensigtsmæssigt med en justering af politikken for offentliggørelse”, skriver selskabet i en meddelelse til Nasdaq Copenhagen.
Som børsnoteret selskab via Nasdaq Copenhagen er Vestas forpligtet til at sikre, at alle får lige adgang til essentielle oplysninger om Vestas, som kan have en væsentlig påvirkning på kursen på Vestas-aktien.
Selskabet understreger, at ændringenen ikke udelukker at andre faktorer, der vurderes at have en væsentlig påvirkning af kursen på Vestas-aktien, kan nødvendiggøre selskabsmeddelelser vedrørende ordrer under den nævnte grænse.
For ordrer modtaget af joint venture-selskabet MHI Vestas Offshore Wind A/S, på mølletyper der ejes af MHI Vestas Offshore Wind A/S (dvs. på 8 MW-platformen), vil den nye grænse være 600 MW og derover for vindmølleordrer og 600 millioner EUR og derover for serviceordrer, som tidligere defineret af det 50/50 procent delte ejerskab.
Vestas vil fortsætte den hidtidige praksis med at annoncere faste og ubetingede ordrer via pressemeddelelser, herunder annoncering af ordrer under de reviderede grænser for selskabsmeddelelser.
Kilde: Vestas