Tømning af grundstødt skib afbrudt
En sprængt trosse mellem det grundstødte fragtskib Floreana og en stor flydepram, hvor forurenet havvand fra det grundstødte skib er ved at blive pumpet over, er årsag til at bjærgningsoperationen er blevet indstillet.
Det 2.700 DWT store fragtskib, der er identisk med det tidligere danske skib Peder Most - der er bygget i Søby i 1984, gik på grund ved Galapagos øerne den 28. Januar.
Skibet tog store mængder vand ind, og det blev hurtigt klart at skibet ikke stod til at redde.
Bjærgningsselskabet T&T Salvage planlægger at bugsere skibet ud på dybt vand for derefter at sænke det, en fremgangsmåde der også blev anvendt i maj sidste år hvor reeferskibet Galapaface 1 gik på grund ved San Cristobal.
Inden skibet kan sænkes skal det dog først tømmes for alt der kan true den følsomme natur ved øerne, herunder også det forurene havvand der befinder sig i skibet,
Det er usikkert hvornår bjærgningsoperationen kan genoptages.
Kilde: Tradewinds