To DFDS færger skadet af storm
DFDS to færger på overfarten Dover – Calais, Calais Seaways og Dieppe Seaways, fik en hård medfart under sidste uges storm. Begge skibe skal nu i dok for at have repareret skaderne.
Efter en kanaloverfart med vindhastigheder på 75 knob fik Calais Seawys mindre skader da den stødte ind i en mole ved ankomsten.
‘‘Hun fik bl.a. et hul i styremaskinrummet og blev derfor taget ud af drift weekenden over for at blive repareret midlertidigt. Heldigvis blev Calais Seaways klar til sit planlagte dokophold den 28. januar, så hun er nu taget ud af drift for at blive repareret permanent,’’ siger Operations Director i DFDS Seaways, BU Channel, Jesper Christensen.
Stormen gik også hårdt ud over Dieppe Seaways der ramte dokken, da hun var på vej
ind i Calais havn.
‘‘Der blev rapporteret om et hul over vandlinje, og Group Fleet Manager Franck Jourdain tog til Calais for at organisere omgående reparationer. Der blev udført noget svejsearbejde for at udbedre skaden, og skibet sejlede til Dover, straks myndighederne havde givet grønt lys. Vores tekniske team og besætningen udførte et fantastisk arbejde for at få begge skibe tilbage i drift så hurtigt’, siger Jesper Christensen..
Dieppe Seaways skal efter planen i tørdok til planlagt vedligeholdelse den 6. februar.
Kilde: DFDS Update