Tilbagegang hos Tallink i tredje kvartal
Det estiske rederi Tallink Grupp havde i årets tredje kvartal en tilbagegang i årets resultat på 5,3 procent til 42, 8 millioner euro sammenlignet med samme periode sidste år. Nettoomsætningen var 273,5 millioner euro, hvilket er stort set det samme som sidste år.
I tredje kvartal var der ellers fremgang både i antal passagerer, der voksede med 5,7 procent til 2,9 millioner passagerer sammenlignet med tredje kvartal 2015, og i antal godsenheder, der voksede med 6,7 procent. Desuden voksede antallet af personbiler med 6,2 procent sammenlignet med samme periode i 2015.
Indtægterne fra alle færgerederiets ruter steg da også, og det er både indtægterne fra billetsalget og salget ombord på færgerne, der er steget. Til gengæld er indtægterne fra chartring af skibe betydeligt lavere, da der var færre skibe chartret ud sammenlignet med tredje kvartal sidste år.
Kilde: Tallink Grupp