Tidligere Mærsk-skibe forlader tysk havn
De tre tidligere Mærsk-skibe, Maersk Vigo, Maersk Valletta og Maersk Vancouver, der først var oplagt i Wilhelmshaven - og senere blev taget i arrest i samme havn - er langt om længe klar til at forlade haven igen.
Frigivelsen sker efter, at den arrest skibene indtil nu har befundet sig under er ophævet, fordi skibenes tidligere ejer har udbetalt besætningerne deres tilgodehavende.
Den tidligere ejer har skaffet pengene ved at sælge de tre skibe til London-rederiet Borealis.
Bortset fra at skibene tidligere har sejlet for Maersk Line, har Mærsk ikke noget med dem at gøre. Det, selv om de stadig har Mærsk navne og er malet i Maersk Lines farver.
Ifølge Täglicher Hafenbericht vil Maersk nu blive slettet fra skibenes navne.
Kilde: Täglicher Hafenbericht