Syv års fængsel til 24 somaliske pirater
En domstol i Mombasa domstol har dømt 24 somaliske statsborgere til syv års fængsel, efter at de blev fundet skyldige i pirateri. De anklagede blev anholdt den 20. oktober 2010 i Omanbugten bevæbnet med AK47 rifler, raketstyr og granater samt andre våben under angreb på MV Ariya.
“De anklagede brugte vold og offensive våben mod besætningen og udsatte dem for livsfare. Der er tilstrækkeligt med beviser på, at de 24 mænd angreb skibet med AK47 rifler, raketter og andre våben”, sagde højesteretsdommer Richard Odenyo.
Retten fandt det bevist, at de anklagede havde brugt vold mod besætningen på det iranske
fartøj under angrebet. De blev også sigtet for at kapre et skib på åbent hav.
Piraterne blev overdraget til retsforfølgelse af NATO, da Somalia ikke selv var i stand til at gennemføre en retssag mod dem. De dømte, hvoraf den ene har fået amputeret et ben, vil efter afsoning af dommen blive udvist til Somalia.
Advokat for de anklagede, Jared Magolo, fortalte retten, at hans klienter angrede og bad om straflempelse. Han bad retten om at give dem en rimelig straf, da de havde lidt tilstrækkeligt og var blevet straffet ved at have tilbragt fire år i varetægt. Advokaten vil nu bede om de anklagedes tilladelse til at anke dommen.
Kenya er et af de få lande sammen Seychellerne og Mauritius, der retsforfølger pirater. Men sagerne er vanskelige at gennemføre rent bevisligt, ikke mindst fordi piraterne tit når at kaste våben og udstyr over bord inden de bliver pågrebet. Det tager derfor ofte lang tid inden sagerne bliver afgjort.
Kilde: allafrica.com