Styrhus knust mod bro – kaptajn dræbt
Natten til søndag blev kaptajnen på et lille fransk fragtskib dræbt, da det styrhus han befandt sig i, ikke som planlagt sænkede sig inden skibet skulle passere under en bro. Ulykken skete Donzère-Mondragon-kanalen i det sydlige Frankrig.
De franske myndigheder er i gang med at undersøge, om styrhuset, der er udstyret med et løftesystem, gik i baglås, eller om kaptajnen undlod at sænke det.
Trafikken på kanalen blev indstillet efter ulykken, men genoptaget da det søndag lykkedes at bugsere det 80 meter lange fragtskib, André-Michel 1, ind til bredden.
Den omkomne kaptajn er fransk, mens resten af den 8 mand store besætning er ukrainere. Kun kaptajnen kom til skade ved ulykken.
Fragtskibet kom fra Middelhavet og var på vej mod Lyon da ulykken skete.
André-Michel 1 er bygget i 1986 og indregistreret i Malta. Skibet har, som det fremgår af videoen herunder, tidligere været involveret i en større kollision.
Redaktionen