Strejke lukker alle græske havne
Inchcape Shipping Services (ISS) advarer om at en 24 timers generalstrejke lukker alle havne i Grækenland i morgen torsdag den 12. november. Strejken forventes at påvirke fartøjsbevægelser i alle græske havne og terminaler.
Strejken er planlagt til at starte klokken 06.00 lokal tid den 12. november og slutter klokken 06.00 fredag den 13. november. I denne periode vil fartøjer ikke være i stand til at lægge til, skifte plads eller sejle fra havne eller terminaler. Lokale færger, slæbebåde, lodser og stevedorer i alle græske havne vil blive berørt.
Strejken er sat i værk af General Confederation of Greek Workers, GSEE, som reaktion på regeringens planlagte ændringer af arbejdstager- og forsikringsrettigheder, pensioner og pensionsalder samt privatiseringen af landets vigtigste havne.
Kilde: Inchcape Shipping Services