Stor redningsøvelse ved Grønland
Grønlands Kommando afvikler i september en stor eftersøgnings- og redningsøvelse på Grønland kaldet ’SAREX Greenland’. Øvelsens meget realistiske scenarie er redning af passagerer fra et krydstogtskib i et fjerntliggende område.
Øvelsen er en udmøntning af den SAR aftale (The Arctic SAR Aggreement), der blev indgået i maj 2011 mellem de 8 arktiske nationer, hvor bl.a. udenrigsministrene Hillary Clinton og Lene Espersen var underskrivere.
Alle 8 arktiske nationer er således indbudt til deltagelse i SAR øvelsen, hvor der skal reddes passagerer fra et krydstogtsskib. Nationerne stiller med både civile og militære skibe og fly, ligesom der bidrages med observatører, der skal rapportere deres observationer til øvelsesledelsen.
Øvelsen, afvikles ud for den grønlandske østkyst i perioden 10. - 14. september, har været under planlægning hele året. Planlægningen har foregået under og mellem tre store planlægningskonferencer, der har været afholdt dels i København og dels i Nuuk.
Fra dansk side deltager blandt andre Marinehjemmeværnet med tre frivillige eftersøgnings- og redningsspecialister. Deres pogave bliver dels at observere og dels at råde og vejlede de deltagende besætninger. Eksperterne bliver medtaget ombord på danske og islandske skibe.
Kilde: Marinehjemmeværnet