Stena indsætter E-Flex færger på Østersøen
Det svenske færgerederi Stena Line har besluttet at indsætte to nybyggede E-Flex færger på rederiets rute mellem Nynäshamn og Ventspils i Letland næste år. Samtidig øges kapaciteten på ruten mellem Karlskrona og polske Gdynia, via indsættelse af større færger.
De nye E-Flex færger på ruten Nynäshamn - Ventspils har en kapacitet på 1200 passagerer, svarende til en forøgelse på 33 procent sammenlignet med de nuværende færger på ruten.
Bildækket øges til 3.600 lanemeter, svarende til en forøgelse på 25 procent.
På overfarten mellem Karlskrona og Gdynia indsættes færgerne Stena Scandica og Stena Baltica, der er både større og nyere end de nuværende på ruten. Begge færger er fornyligt forlænget og moderniseret, og de vil øge fragtkapaciteten på ruten med 30 procent.
Redaktionen